Rygsmerter

Rygsmerter eller ryglidelser hører til et af de hyppigste sundhedsproblemer i vores samfund. Ifølge læger, fysioterapeuter og ortopæder er behandlingsmulighederne begrænset og nøgleordet er "forebyggelse". 


På en vandseng ligger rygsøjlen lige
En Akva vandseng med den korrekte vandmængde yder ensartet støtte til hele kroppen og giver derved den nødvendige hvile til rygsøjle og muskulatur. 
Den korrekte liggestilling i en vandseng giver kroppen den nødvendige aflastning og rygsøjlens diskusser kan derved regenerere om natten. Rygsøjlens diskusser kan altså forsørge sig med nærende væske om natten og yde den nødvendige støddæmpning ved bevægelse og belastning om dagen. Den unikke egenskab ved Akva vandsengen er, at man kan justere vandmængden og dermed tilpasse den meget præcist til hver enkelt bruger. Netop her har det stor betydning, at din forhandler af Akva vandsengen besidder en god erfaring, da det er ham/hende, der skal installere systemet hos dig.

Det er ikke altid, at en liggeposition med helt ret rygsøjle giver en smertefri søvn. I nogle tilfælde ved fejlstatik i rygsøjlen kan en større eller mindre mængde vand i madrassen lette smerterne.

Den terapeutiske varme fra vandmadrassen får musklerne til at slappe væsentligt af. Smerter forårsaget af spændinger lindres således, hvilket kan være en fordel for f.eks. sportsudøvere. For personer med kronisk handicap kan det ofte også betyde, at indtaget af smertestillinde medicin kan reduceres.

Når man ligger på siden på en almindelig madras, der enten er for hård eller for blød, kan der opstå lateral krumning. Dvs. at diskusserne, især i området ved lændehvirvlerne, bliver belastet på den ene side og dele af rygmuskulaturen bliver strakt.

På en Akva vandmadras kan man forebygge forkert holdning i halshvirvelsøjlen, som ofte kan være årsag til nakkesmerter og hovedpine. Med vores dertil egnede flade hovedpuder eller vores justerbare vandhovedpude ligger hoved- og nakke også afslappet.

Et andet vigtigt aspekt er korrekt soveklima, da afkøling af nakke- og skulderparti ofte kan give smerter i disse områder. Et åndbart, let sommerbetræk forhindrer varmestøv og sved fra kroppen, således at Akva vandsengen kan opretholde sit konstante og sunde soveklima.




Forskning

For Akva er det rigtig vigtigt at vide, hvad der sker, når man sover på vand. Vi har selv meget viden på området, som vi løbende opdaterer og udvider gennem vores samarbejde med partnere inden for forskningen og udviklingen på området.

Derfor har Akva i samarbejde med Ryg Forskningscentret og Syddansk Universitet i Odense bl.a. deltaget i et forskningsprojekt omkring madrasser og kroniske rygsmerter. Projektet analyserer over en lang testperiode, hvilken effekt en Akva vandseng, en viskoelastisk skummadras og en fast madras har.

Projektets resultater viser, at ud af de tre madrastyper egner vandsengen sig bedst til at lindre og forebygge rygsmerter.

Download (PDF): Better Backs by Better Beds, Spine Journal, April 2008

Søg